Unge misbrugere - Viljen til forandring Aps

Go to content

Main menu:

Unge misbrugere

Unge med et problematisk forbrug af stoffer

Målgruppe:


Unge mellem 13 og 24 år som har et stort forbrug af rusmidler og / eller begår misbrugsrelateret kriminalitet. Der kan både være tale om unge hjemmeboende, udeboende eller unge som er placeret på et opholdsted / døgninstitution.

Formål:


At få den unge til at nedsætte sit forbrug af rusmidler eller helt stoppe samt hjælpe og støtte den unge i gang med en uddannelse eller arbejde.

Metode:


Den unge tilknyttes en støtte-kontakt person og der arbejdes ud fra en løsningsorienteret tilgangs-vinkel med fokus på den unges kompetencer fremfor begrænsninger. I arbejdet omkring den unge er der i høj grad tale om relationsarbejde. Johnny Lundbye arbejder for tiden i et projekt finansieret af Socialministeriet med fokus på metodeudvikling omkring unge og deres forbrug af rusmidler.

Projektet har særlig fokus på de unge som umiddelbart ikke er motiveret for at ændre deres forbrug, men hvor forbruget bl.a. har negative konsekvenser for deres skolegang, forholdet til deres forældre og lokal miljøet. Netop denne gruppe af unge passer ikke ind i det eksisterende behandlingssystem og der er derfor brug for en alternativ tilgang for at hjælpe disse unge.

Det er Johnny Lundbyes erfaring, at det er vigtigere at fokusere på at hjælpe og støtte den unge i at få hans eller hendes dagligdag til at hænge sammen end det er at fokusere direkte på den unges forbrug af stofferne. Når der kommer gradvis styr på dagligdagen aftager forbruget af rusmidlerne tilsvarende ligesom behovet for at begå kriminalitet og den unges konflikter med lokal miljøet aftager.

I arbejdet omkring de unge er fokus især på adfærd, handlinger og konsekvenser. De unge skal vide at de har et valg, at deres valg har en konsekvens – og at den konsekvens kan være positiv eller negativ for deres liv alt efter hvilken vej de vælger.

Metoder til at fokusere på adfærd, handlinger og konsekvenser er en-til-en samtaler med fokus på den unges drømme og fremtidshåb. I samspil med den unges støtte-kontaktperson bliver opgaven så at hjælpe den unge med at finde ud af hvad der kan hjælper ham/hende i at nå disse mål og hvad hindre ham/hende i at nå disse mål.

F.eks. hvis den unge drømmer om at blive mekaniker, men har meget svært ved at klare almindelig skolegang, kan støtte-kontaktpersonen hjælpe den unge med at finde en læreplads, som kan rumme den unge. Det kan også dreje sig om helt banale ting, som at komme op til tiden for at kunne nå på arbejde eller skole, at følge den unge til døren når han eller hun skal til jobsamtale eller at gå med den unge til samtaler med sagsbehandlere el.lign.

Hvad angår selve rusmidlerne ligger fokus på at gøre den unge bevidst om hvad stofferne gør ved ham/hende og hvordan de er med til at hindre ham/hende i at nå sine drømme. Dette gøres bl.a. gennem gruppeforedrag om stoffer og deres virkning, Ung-til-Ung foredrag og dialoger samt individuelle løsningsorienterede samtaler.

I arbejdet med den unge kan det være en stor fordel samtidig at arbejde med den unges forældre når muligt. Hvis den unge er hjemmeboende kan forældrene spille en aktiv rolle i at støtte og bakke op omkring den unges gradvise udvikling og nedtrapning af forbruget.


Johnny Lundbye har gode erfaringer fra projektet i Herlev omkring forældrenetværk og generel støtte og rådgivning af forældre til unge med et stort forbrug af stoffer. Også forældre til udeboende unge eller anbragte unge kan, hvis de har lyst, modtage støtte og rådgivning.

Det er ligeledes vigtigt at indsatsen omkring den unge sker i et samspil med den unges social center og de andre professionelle, som måtte være tilknyttet den unge (socialrådgiver, PPR, UU, skole eller døgninstitution).

Udover uddannelse og erfaring indenfor misbrugsbehandling er både Johnny Lundbye og Brigitte Daring uddannet til at undervise i kriminalitetsprogrammet "Kriminelle Tankemønstre" for både unge som voksne (Se under Kriminelle). Det vil derfor være muligt at køre de unge, som det er relevant for, igennem programmet eller dele af det.

Johnny Lundbye har desuden taget uddannelsen "Udsatte unge, unge med massive problemer" i 2004 og udbygget den uddannelse med "Formidlingsuddannelsen" i år 2005 / 2006.

 
Back to content | Back to main menu